Wapen van Amsterdam 1667 Skeiðarársandur: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med "=== 19. sep. 1667 Wapen van Amsterdam === {{sk | navn=Wapen van Amsterdam | værft=Amsterdam | år=1653-1667 | l=460 | m=3 | wrs=139317 | {{gps|}} | liv=60 | død=140 }} Under den anden engelsk-hollandske krig afsejlede 26. januar 1667 fra Jakarta/Batavia i Hollandsk Ostindien kommanderet af Joan van Dam en returflåde fra det Nederlandske Ostindiske Komp...")
 
mNo edit summary
Linje 9: Linje 9:
| liv=60 | død=140
| liv=60 | død=140
}}
}}
Under [[den anden engelsk-hollandske krig 1664-67|den anden engelsk-hollandske krig]] afsejlede 26. januar 1667 fra [[Jakarta]]/Batavia i [[Hollandsk Ostindien]] kommanderet af Joan van Dam en returflåde fra det [[Nederlandske Ostindiske Kompagni]] bestående af skibene Amersfoort, [[Het Wapen van Amsterdam|Wapen van Amsterdam]], Eendracht, Esperance, Hazenburg, Kasteel van Medemblik, Middelburg, Walcheren og Zuidpolsbroek.
Under det meste af den [[den anden engelsk-hollandske krig 1664-67]] befandt det [[Nederlandske Ostindiske Kompagni]]s [[ostindiefarer]] [[Het Wapen van Amsterdam|Wapen van Amsterdam]] sig i [[Hollandsk Ostindien]], hvor det fra [[Jakarta]]/Batavia 26. januar 1667 afsejlede med skipper Reinier Brinkmans hjemad sammen med skibene Amersfoort, Eendracht, Esperance, Hazenburg, Kasteel van Medemblik, Middelburg, ''[[Walcheren 1667 Mykines|Walcheren]]'' og Zuidpolsbroek i konvoj ledet af kommandant Joan van Dam, der ved afgang fra Kapstaden 8. juni 1667 ikke kendte til at krigen officielt sluttede 31. juli, hvorfor der sejledes udenom den [[Engelske Kanal]] og nord om [[Skotland]].
 
For at undgå de [[Britiske Øer]] sejledes via [[Færøerne]], men under en storm 17. september 1667 forsvandt Walcheren sporløs og [[Het Wapen van Amsterdam|Wapen van Amsterdam]] med skipper Reinier Brinkmans kom væk fra de øvrige og strandede 19. september på [[Skeiðarársandur]] i Sydøstisland.
Under en brandstorm i Nordatlanten 17. september spredtes konvojen og samledes igen ved den færøske [[Suðuroy]], bortset fra ''[[Walcheren 1667 Mykines|Walcheren]]'', som sank ved [[Mykines]] og [[Het Wapen van Amsterdam|Wapen van Amsterdam]], der 19. september drev i land på [[Skeiðarársandur]] i Sydøstisland.


Af den ca. 200 mand besætning kom de fleste levende i land og en del af ladningen af [[porcelæn]], juveler (diamanter og perler) og [[tin]] bjærgedes, men kun ca. 60 overlevede strabadserne og nåede med danske skibe tilbage til Holland.
Af den ca. 200 mand besætning kom de fleste levende i land og en del af ladningen af [[porcelæn]], juveler (diamanter og perler) og [[tin]] bjærgedes, men kun ca. 60 overlevede strabadserne og nåede med danske skibe tilbage til Holland.


Eftersøgning af vraget af det såkaldte guldskib mislykkedes i 1983, da man i stedet fandt et andet vrag.
Eftersøgning af vraget af det såkaldte guldskib mislykkedes i 1983, da man i stedet fandt et andet vrag.
* http://vocsite.nl/schepen/detail.php?id=10041
* http://vocsite.nl/schepen/10041
* http://mass.cultureelerfgoed.nl/wapen-van-amsterdam
* http://mass.cultureelerfgoed.nl/wapen-van-amsterdam
* http://dive-explorer.com/2019/03/22/het-wapen-van-amsterdam-1667
* http://dive-explorer.com/2019/03/22/het-wapen-van-amsterdam-1667

Versionen fra 10. nov. 2023, 18:31

19. sep. 1667 Wapen van Amsterdam[redigér | rediger kildetekst]

Under det meste af den den anden engelsk-hollandske krig 1664-67 befandt det Nederlandske Ostindiske Kompagnis ostindiefarer Wapen van Amsterdam sig i Hollandsk Ostindien, hvor det fra Jakarta/Batavia 26. januar 1667 afsejlede med skipper Reinier Brinkmans hjemad sammen med skibene Amersfoort, Eendracht, Esperance, Hazenburg, Kasteel van Medemblik, Middelburg, Walcheren og Zuidpolsbroek i konvoj ledet af kommandant Joan van Dam, der ved afgang fra Kapstaden 8. juni 1667 ikke kendte til at krigen officielt sluttede 31. juli, hvorfor der sejledes udenom den Engelske Kanal og nord om Skotland.

Under en brandstorm i Nordatlanten 17. september spredtes konvojen og samledes igen ved den færøske Suðuroy, bortset fra Walcheren, som sank ved Mykines og Wapen van Amsterdam, der 19. september drev i land på Skeiðarársandur i Sydøstisland.

Af den ca. 200 mand besætning kom de fleste levende i land og en del af ladningen af porcelæn, juveler (diamanter og perler) og tin bjærgedes, men kun ca. 60 overlevede strabadserne og nåede med danske skibe tilbage til Holland.

Eftersøgning af vraget af det såkaldte guldskib mislykkedes i 1983, da man i stedet fandt et andet vrag.

Bog

  • Het Wapen Van Amsterdam (1654-1667) a Dutch East Indies' Ship, af Jacob Paauwe (1974)

Nyere avis