Indfødsretten april 1801 Middelgrundsfortet: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Albert de Thurah.jpg|thumb|left|[[Albert de Thurah]]]] | |||
[[Fil:Johan Christian Schrødersee by Georg Haas.jpg|thumb|left|[[Johan Christian Schrødersee (søofficer)|Johan Chr. Schrödersee]]]] | [[Fil:Johan Christian Schrødersee by Georg Haas.jpg|thumb|left|[[Johan Christian Schrødersee (søofficer)|Johan Chr. Schrödersee]]]] | ||
=== [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] === | === [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] === |
Versionen fra 6. nov. 2024, 20:51
Indfødsretten[redigér | rediger kildetekst]
Linjeskibet Indfødsretten blev fra 1784 bygget af H. Gerner, søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til Flåden.
2. april 1801 Kongedybet[redigér | rediger kildetekst]
Indfødsretten lå fast forankret som blokskib under slaget på Reden 2. april 1801 med en 394 mand besætning, da den fra kl. 13 kom i kamp med de britiske skibe fregatterne Amazon, Blanche, Alcmene, Dart og Arrow, samt 14-kanoners briggerne Zephyr og Otter, lagde sig foran den og beskød deNt langskibs, så den hurtigt sattes ud af spil.
Kaptajn Albert de Thurah dræbtes kl. 13.30 og næstkommanderende Cortsen kl. 14, hvorefter den aldrende kaptajn J.C. Schrödersee, som havde stået ved siden af Frederik 6. på Nyholm ved batteriet Sixtus, sejledes over, men i det øjeblik han betrådte skibet dræbtes han af en kanonkugle.
Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til Trekroner-fortet.
Den 3. april kl. 2 kappede briterne alle tove og lod skibet drive, så det kl. 6 drev ind på skibet Ramilis, hvor mandskabet alt som de kunne bruge undtagen kanonerne, krudt og skapt, hvoraf de 2 sidste blev kastet overbord. Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt.
4. april 1801 Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]
Mens de sidste kvæstede bjærgedes holdt briterne skibet flydende på pumperne indtil det 4. april kl. 7 sank på Middelgrunden.
Det var i juli 1801 drevet lidt længere østpå og lå på 10 favne vand ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til 3. kommanderende månedsløjtnant Heich Meinertz, månedsløjtnant P. Rasmussen, månedsløjtnant H. Sonne, premierløjtnant A. Nissen, der fulgte Schrödersee ombord, og fenrik J.G. Münster, samt 8 sølvmedaljer.
På Batteriet Sixtus rejstes 1804 et stenmonument for den faldne Johan Chr. Schrödersee formet som en afbrækket skibsmast med ordene:
Afkræftet paa lange Sygeleye, opflammet ved et Blik af Danmarks Fredrik, med Fyrstens Bifalds Raab indviet, foer I. C. Scbrödersee fra dette Sted; bekjendt med Krigers Död, den skiönneste for eget Fædreland imöde, den 2 April 1801
Der blev dykket på det uforstyrrede vrag i 1846, men bjærgning opgaves.
I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på Tøjhusmuseet. En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op.
- http://forsvaret.dk/da/organisation/soevaernet/nyholm/schroderseesmonument
- http://kbhbilleder.dk/kbh-museum/83518 / http://samlinger.natmus.dk/thm/asset/13749
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [3]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg Marinehistorisk Tidsskrift 1974
- Orlogsskibet Indfødsrettens Historie, af Michael Teisen, Marinehistorisk Tidsskrift 1979
Bog
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)