Luftskib LZ 74: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>HPK
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 8. aug. 2021, 04:55

Luftskib LZ 74
Type Zeppelin P-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Löwental
Ejer Deutsches Heer
1. flyvning 8. juli 1915
Lufthavn Luftskibshavn (Belgien)
Angreb 8. september 1915 London
12. september 1915 Suffolk
Skæbne Kollision
Periode - 8. okt. 1915
Kommand. Friedrich George (Hauptmann)

Hærluftskib LZ 74 (LZ 44) blev bygget i 1915 af Luftschiffbau Zeppelin i Löwental som et luftskib i Zeppelin P-klassen. Det må ikke forveksles med marineluftskib L 32 med oprindelig konstruktionsnummer LZ 74.

7./8. september 1915 London[redigér | rediger kildetekst]

Lige før midnat natten mellem 7. og 8. september 1915 havde SL 2 (Wobeser) været igang med at bombardere det østlige London, da LZ 74 ankom 25 km nord for ved Cheshunt og kom under beskydning fra Waltham Abbey-batteriet. For at lette luftskibet kastedes 45 bomber, som gjorde skade på 13 huse. Med resterende 33 bomber ombord fulgtes nu Lea-floden mod storbyen, hvor der på sydsiden af Themsen spredtes død og ødelæggelse. Værst gik det ud over 181 Ilderton Road, hvor 6 dræbtes og 5 såredes, dernæst 32 Childeric Road, hvor 3 medlemmer af en familie dræbtes og 3 fra en anden såredes. Der dræbtes flere, men der kan være tvivl om det i stedet var SL 2, som tog en runde mere. [1]

Hjemvendt til Belgien opdagede George 2 mindre huller i luftskibet.

12./13. september 1915 Suffolk[redigér | rediger kildetekst]

I dårlig sigtbarhed passerede LZ 74 over Colchester uden at kaste bomber og videre vestover til landområder på grænsen mellem Suffolk og Essex. Ved Stratford St. Mary begyndte en mobil Maxim-kanon at skyde og der svaredes igen med højeksplosive bomber ved Hills Farm og East Bergholt, uden større skade. Videre mod nordøst passeredes Ipswich, men udenfor byen ved Rushmere Heath veksledes igen skud og bomber med en mobil Maxim-kanon, uden skade. 2 gange mere mødtes Maxim-kanoner inden kysten krydsedes ved Southwold syd for Lowestoft kl. 0.18. [2]

8. okt. 1915 Kollision mod bjerg[redigér | rediger kildetekst]

Kolliderede i tæt tåge højt terræn i Schnee-Eifel-området i de tyske Eifel-bjerge, så begge gondoler brækkede af og luftskibet steg op i 1.200 meters højde og senere landede nær Orthe.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]