Afrika 7. feb. 1943 Østlige Nordatlant: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
m (Text replacement - "tons" to "ton")
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 8. aug. 2021, 19:25

7. feb. 1943 Afrika[redigér | rediger kildetekst]

ØK-motorskibet Afrika var ved besættelsens start på vej fra Aden i Yemen til ColomboCeylon, men opbragtes af HMAS Hobart og ankom 15. april 1940, hvor det beslaglagdes af Ministry of War Transport og kom under ledelse af United Baltic Corp.

Skibet var lastet med 4.000 ton stål og 7.000 ton stykgods, herunder ammunition, og deltog i den langsomme østgående konvoj SC 118 fra Halifax til England, og befandt sig i den østlige Nordatlant, da det 7. februar 1943 kl. 6.36 torpederedes af den tyske ubåd U 402 og sank efter 8 minutter. Under evakueringen kæntrede en af de 3 redningsbåde. Kaptajn Emanuel Broholm Jensen, 18 besætningsmedlemmer og 4 skytter omkom. Ialt skal 24 være omkommet, heraf 5 danskere.

HMS Campanula og HMS Mignonette opsamlede 29 af besætningen, 6 skytter og 2 passagerer, som bragtes til Liverpool.

U 402 med kaptajn Siegfried von Forstner var tilknyttet 3. U-Flottille med base i Saint-Nazaire og senere La Rochelle-La Pallice, hvorfra den på sin 6. patrulje deltog i Ulvekobbel Pfeil 2 og på samme dag ramte hele 6 skibe og sænkede de 5, hvoraf det ene var skibet Amerika. På den sidste 8./9. patrulje, som startede 4. september, befandt ubåden sig 13. oktober 1943 i Nordatlanten nordvest for Azorerne, da den ramtes og sænkedes af en lydsøgende Mark 24 FIDO torpedo kastet fra et Grumman TBF Avenger fly fra konvojerings-hangarskibet USS Card.