Velkommen til den ny hjemmeside om søfarts- og flyveulykker

Spring til navigation Spring til søgning

I databasen Vragwiki er oprettet 10.125 indholdssider om skibe, 440 om fly, 50 om luftskibe og 7.445 sider er dokumenteret online ved hjælp af avisartikler.

Stort set alle vrag op langs Jyllands vestkyst til og med Skagen er gennemgået for tilgængelig online dokumentation, hvorimod mange mangler i de indre danske farvande.

Alle artikler er skrevet på dansk og ønsker du at deltage som skribent, følg da venligst retningslinjerne om ophavsret og læs den nærmere forklaring, som kan udfoldes her:


Navigationssøjlen Sidebar kan individuelt tilføjes ekstra elementer (eksempel) og ligeledes kan redigeringsmenuen WikiEditor tilpasses ved hjælp af MyPage/common.js, hvor indholdet kan kopieres fra standard/eksempel.

Vragwiki er oprettet 5. august 2021 til afløsning af den gamle hjemmeside Ribewiki i en mere hensigtsmæssig form for interesserede læsere og forskere i danske søfarts- og flyveulykker. Der er oprettet over 2000 ekstra fortællinger om vrag i Vragwiki i forhold til Ribewiki.

De indscannede danske aviser er frit tilgængelige online indtil årsskiftet 1924/25, hvorefter adgangen er begrænset således, at nyere såkaldt ejerløse aviser stadig er tilgængelige på de fleste større danske biblioteker, efter at de i perioder også har været frit tilgængelige imens bibliotekerne har været nedlukkede.

Da undertegnede administrator af Vragwiki har påbegyndt job i Grønland og ikke kan være så aktiv som tidligere med udbygning af databasen, er folk velkomne til at deltage i arbejdet, for eksempel ved at gennemgå nogle særligt interessante historier samlet i kategorien husk, som kræver biblioteks-adgang eller lignende. Udbyg indholdssiderne ved at tilføje detaljer og relevante link.

Som indlogget bruger kan du også uden videre oprette helt nye indholdssider, men henvend dig da venligst først til undertegnede administrator, for at undgå store misforståelser.

God fornøjelse ønskes af Hans Peter Kjær.